JULEHJÆLP 2025

JULEHJÆLP 2025

I julen kan det være svært at få enderne til at mødes. Er man økonomisk trængt, kan man derfor søge om julehjælp fra Asnæs Sogns Menighedspleje. Menighedsplejen uddeler julehjælp til borgere med bopæl i Asnæs Sogn. Det er ikke nogen betingelse at være medlem af folkekirken. Julehjælpen kommer i form af et gavekort til dagligvarer.


Man ansøger ved at udfylde menighedsplejens ansøgningsskema, som ligger i kirkens våbenhus, i sognegården samt på biblioteket. Ansøgningsskemaet kan også downloades og printes HER. 

Det udfyldte ansøgningsskema afleveres i kirkens postkasse eller gives til en af kirkens præster.


Ansøgningsfrist er mandag d. 15. december. Imødekommes ansøgningen, modtages besked senest onsdag d. 17. december, og julehjælpen kan afhentes i sognegården fredag d. 19. december ml. kl. 14 og 15 (eller efter aftale).

 

Asnæs Kirke samarbejder med Røde Kors og Frelsens Hær. Man kan søge julehjælp alle tre steder, men er der mange ansøgere, modtager man kun hjælp fra én af stederne. På den måde kan flere modtage hjælp.