10/06/2026 0 Kommentarer
Koncert med Ensemble 253
Koncert med Ensemble 253

Ensemblets særprægede navn har sit udgangspunkt i Den Danske Salmebog, hvor nr. 253 - en salme af Brorson, hvor første vers lyder sådan: “I dag skal alting sjunge, hvad hjerte har og tunge. Zink og basun træd frem!
Ensemble 253 består af fire professionelle musikere, der har fælles interesse for musikken fra slutningen af 1500-tallet frem til midten af 1600-tallet. Forbilledet er de blæserensembler, som snart sagt alle katedraler (især i Italien) og fyrstehuse havde i 1500.tallet. Det betyder i praksis, at der ofte spilles meget italiensk musik, som ofte er skrevet for netop ensemblet besætning, nemlig to zinker og to basuner.
Zinkerne eller cornetti, som de hedder på italiensk, har en helt egenartet klang. De er bygget af træ og minder mere om sangstemmen end noget andet instrument. Basunerne, eller trombonerne, som bruges i ensemblet er meget forskellig fra den moderne basun. De er slankere i rørene, de har et meget mindre klangstykke, og mundstykket er også udformet på en anden måde.
Klangen mellem de to instrumenttyper er nøje afbalanceret.
Kommentarer