ONSDAGSCAFEEN!

Onsdagscafeér i Asnæs Sognegård
Kr. 20.00 for kaffe/the samt brød

 

 

 


Onsdag den 7. december kl. 12 - 14
Julefrokost
Bettina anretter julefrokost. Præsten læser julefortælling og vi synger fra Højskolesangbogen. Drikkelse kan købes til rimelige priser. Betaling af frokost sker ved tilmeldingen til Bettina i sognegården. Pris 100 kr. Sidste tilmelding onsdag den 30. november tlf. 29 44 58 93

 

 

Onsdag den 8. februar kl. 10.00 – 12.00
Fhv. landmand Vagn Slott, Asnæs, kommer igen og fortsætter sin fortælling om forholdene ved Lammefjorden set gennem sin egen families livshistorie som landmand i Vindekilde. Vagn er fortsat aktiv både i Besøgshaven ved Fårevejle og på Audebo pumpestadion som formidler.

 

 

Onsdag den 22. februar kl. 10.00 – 12.00
Klemmefabrikanten C.C. Hansen f. 1882 er tømrermesteren fra trange kår, der ender som en af Roskildes største arbejdsgivere og verdens største eksportør af træklemmer. Vi får besøg af to af hans efterkommere, barnebarnet C.C. Hansen, der fortæller den spændende historie, og oldebarnet Robert la Cour, der som fjerde generation vil fortælle, hvorledes han har overtaget og driver firmaet videre på nutidens vilkår.

 

 

Onsdag den 8. marts kl. 10.00 – 12.00
”Et arbejdsliv på hjemmebane”. Karin Bundgaard Nielsen kommer tilbage til sin ”gamle” menighed i Asnæs, hvor hun var sognepræst fra 2008 indtil 2018, hvor hun blev kaldet til at være provst for Odsherred Provsti og sognepræst i Nykøbing Sj. Vi glæder os til gensynet, hvor Karin vil fortælle fra sit arbejdsliv som præst og provst i Odsherred, hvorfra hun kommer og nu i mange år har virket.