Onsdagscafe i Asnæs sognegård
Det koster 30,- kr for kaffe og brød
 
Onsdag d. 27. september kl. 10-12
Et liv i frugtens tegn
Michael Holm har anlagt en økologisk frugtplantage omkring familiens gamle ejendom
på Næsvangsvej. Her findes en ganske unik samling af lokale og sjældne æblesorter,
som er samlet og fundet langs hegn, veje og togskinner. Vi skal høre om det frugtbare
eventyr og får måske en smagsprøve.
 
Onsdag d. 11. oktober kl. 10-12
Lammefjordens historie
I år er det 150 år siden, at man påbegyndte inddæmningen af Lammefjorden. I
den anledning får vi besøg af et kendt ansigt fra Audebo Pumpestation, Arne Andersen,
som besøger os for at fortælle om Lammefjordens historie og udvikling.
 
Onsdag d. 25. oktober kl. 10-12
Svindel mod ældre
Kom og hør mere om hvad du skal være på vagt overfor, når Randi Mortensen fra
Midt- og Vestsjællands Politi fortæller om svindlernes ufine metoder - telefonopkald,
falske mails og sms’er. Polititet oplever desværre en række sager lige nu,
hvor ældre mennesker er blevet snydt. Svindlerne kan fx udgive sig for at være
fra banken, fra politiet eller andre myndigheder - eller for at være et barnebarn.
 
Onsdag d. 8. november kl. 10-12
Om Händels Messias
Bjørn Monberg, musikskoleleder og korleder fortæller om og spiller uddrag
af Händels elskede værk for kor og orkester ”Messias”. For mange er
det en fast tradition at høre det ved juletid. Koncerten skal opføres i en
”kammerudgave” i Asnæs Kirke den 9. december med Bjørn Monberg som
dirigent for solister, kor og orkester.
 
Onsdag d. 22. november kl. 10-12
Kvinder i Bibelen
Bibelen er som bekendt skrevet af mænd, men der figurerer også masser af kvinder i
Bibelens fortællinger. Sognepræst i Asnæs Thea Bjerreskov Farup har studeret nogle
af dem, og hun vil dele nogle af sine overvejelser, om hvordan Bibelens kvindeskikkelser
kan fortolkes.
 
Onsdag d. 6. december kl. 12-14
Julefrokost
Sæsonen afsluttes på traditionel vis, når Bettina anretter sin lækre julefrokost, og
præsten fortæller julehistorie. Pris: 100,-kr. Betaling og tilmelding til Bettina i sognegården.
(tlf. 29445893) Drikkelse kan købes til rimelige priser.